"Når vi nå endelig er ferdig, er det et imponerende arbeid som er nedlagt av den dansk virksomheten. Prosjektet har hele tiden blitt utfordret – igjen og igjen – men FDC har hver gang klart å finne løsninger. Et imponerende stykke arbeid."

Læs Casen


Kunde

Storebrand

produktløsning

F2100

FDC leverer ny brugergrænseflade til Storebrand Forsikrings kunderådgivningscenter

”Storebrand Forsikring og FDC har efter en grundig dialog indgået aftale om at udskifte den nuværende mainframe-baserede brugergrænseflade i Storebrand Forsikrings kunderådgivningscenter.

Hermed introducerer FDC sin CaseWorker Portal – en digital brugergrænseflade oven på forsikringssystemet F2100. CaseWorker portalen vil give Storebrand Forsikrings kunderådgivere et moderne og fleksibelt værktøj i deres daglige kundesupport.

Aftalen mellem Storebrand Forsikring og FDC indebærer, at FDC successivt skal levere CaseWorker Portalen over de kommende år. Samtidigt har Storebrand Forsikring og FDC forlænget hovedaftalen for forsikringssystemet F2100.

I FDC er vi glade for, at vi med den nye aftale cementerer det gode og tætte forhold med Storebrand Forsikring, som vi har haft siden 2007.

Kunde

Gjensidige

produktløsning

F2100

Et imponerende stykke arbejde

“Når vi nå endelig er ferdig, er det et imponerende arbeid som er nedlagt av den dansk virksomheten. Prosjektet har hele tiden blitt utfordret – igjen og igjen – men FDC har hver gang klart å finne løsninger. Et imponerende stykke arbeid.”

Konverteringsprojektet for Gjensidiges store kommune- og erhvervsportefølje blev søsat år 2011. Der blev udarbejdet kravspecifikationer til, hvilke nye funktionaliteter, der skulle til for at kunne håndtere de store erhvervskunder, kommuner og regioner i F2100.

Der blev gjort et stort forarbejde for at gøre F2100-systemet i stand til at håndtere den nye portefølje. Kunderne er betydeligt større, end de kunder, som F2100 hidtil har systemunderstøttet. For eksempel omfatter en enkelt police for bygning og løsøre til en af de store kommuner 2.000 forsikringssteder.

Kunde

Egen Penjonskonto

produktløsning

F2100

F2100 leverancer vedrørende ”Egen Pensjonskonto” i Norge

“‘Egen Pensjonskonto’ blev igangsat i Norge i maj 2021.
Før ”Egen Pensjonskonto” havde arbejdstagere i Norge mange små pensionsordninger placeret hos forskellige pensionsleverandører – pensionsordninger, som stammede fra tidligere ansættelsesforhold.
Med ‘Egen Pensjonskonto’ åbnes mulighed for at 1,5 millioner arbejdstagere kan samle nuværende og tidligere pensionsordninger på én samlet ‘Egen Pensjonskonto'”

De systemmæssige forberedelser i FDC blev startet allerede i efteråret 2019, som et fællesprojekt mellem FDC og FDC’s norske pensionskunder. De nye systemleverancer er blevet produktionssat løbende i 2020 og 2021 for at sikre, at systemerne var klar i god tid før ”store flyttedag” i maj 2021, hvor rigtigt mange ordninger blev flyttet mellem pensionsleverandører i Norge.
Projektet indeholdt bl.a. etablering af en integration mod en ny norsk brancheløsning – PensionsKontoRegisteret (PKR), som er central i forhold til udvekslingen af pensionsdata mellem de norske pensionsleverandører.

FDC’s kunder har udtrykt stor tilfredshed med projektforløbet, som gennemført med succes selvom der var mange ubekendte forhold i branchen – specielt i de indledende faser.