På lidt over et halvt år er FDC blevet transformeret til en agil organisation. Det skaber nye fordele for FDC’s kunder, men også for vores organisation.

I september 2017 blev to piloter eller agile release trains sat på skinner i FDC. Efter en succesfuld pilotperiode og med en stejl indlæringskurve besluttede vi at gå all-in. Den 1. april 2018 blev organisationen officielt erklæret agil, og vi arbejder nu fuldt ud agilt.

Det agile setup skaber unikke fordele
Ved at arbejde agilt får FDC flere teams på tværs af organisationen til at arbejde sammen, hvilket skaber en lang række fordele for FDC og vores kunder:

• Hurtigere leverancer
• Højere kvalitet
• Større gennemsigtighed

Før blev kunderne først og fremmest inddraget i starten af forløbet, hvor løsningen blev planlagt. Nu bliver kunderne inddraget i hele forløbet, netop for at opnå nye fordele:

• Kunderne har mulighed for at deltage til demoer
• Kunderne har mulighed for at ændre i kravene undervejs i forhold til, hvordan tingene udvikler sig
• Kunderne kan følge med i leverancerne fra gang til gang

Den agile rejse
Der er implementeret et agilt mindset i FDC, men vores agile rejse er forsat i gang. Vi arbejder nu i faste teams, og på sigt er målet, at alle teams kan løse alle opgaver, fordi et team er sammensat af personer med forskellige kompetencer. Vi ønsker hele tiden at udvikle os, og derfor tager vi kritisk stilling til, hvad vi kan optimere til næste leverance, og hvordan vi arbejder bedre sammen i teamet.

Vi er stadig i fuld gang med at lære, hvordan vi hele tiden kan finjustere og optimere vores interne samarbejde – netop for at sikre, at vi hele tiden har kunden og kundens løsning øverst på dagsordenen.

nyhed_linkedin_kundeevent